Træningscenter på dybt vand: Smed Killian og Mikkel ud på grund af ansigtstatoveringer

Skrevet af Henrik R

06/09/2019
Privatfoto: Killian-Alexander Hagendoorn
Privatfoto: Killian-Alexander Hagendoorn
Killian og Mikkel er blevet smidt ud af et træningscenter blot en dag efter, at de meldte sig ind. Grunden lyder, at de to mænd har et hårdt udseende, og det fik centeret klager over.

Dagens topnyheder

I går gik en SMS-besked viralt i Danmark. Den besked var afsendt af en sat i Sportsbyens Træningscenter og modtageren var Killian-Alexander Hoogendoorn og hans ven Mikkel Hansen.

I beskeden stod der, at træningscenteret havde fået flere klager fra deres gæster over de to mænd. Det havde dog intet med mændenes opførsel at gøre, for de havde nemlig været eksemplariske, men det havde i stedet med deres ‘hårde udseende og ydre’ at gøre, som der stod i beskeden.

“Hej Mikkel og Killian. I meldte jer ind i Sportsbyens Træningscenter i går. Vi har i flere mellemtiden modtaget flere henvendelser fra bekymrede medlemmer ang. jer. Ikke angående jeres opførsel, men udelukkende kommentarer om jeres hårde ydre og udseende. Disse henvendelser bliver vi som nystartet center nødt til at reagere på, og derfor denne besked. Ingen af jer nåede at betale noget for at træne her og kan således stoppes, uden omkostninger - Dette er sket pr. dags dato,” lyder det i beskeden, som er sendt til Killian-Alexander.

Resultatet blev altså, at Killian og Mikkel blev smidt ud af træningscenteret efter blot at have været medlem en enkelt dag.

Foto: Facebook

Tv2 Øst har talt med med de to venner, og de var godt klar over, at der kunne være problemer ved deres ansigtstatoveringer, men ligefrem at blive smidt ud af et træningscenter, havde de ikke regnet med. 

“Jeg var godt klar over i tidernes morgen, at ansigtstatoveringer kunne være et problem. Men - 7-9-13 - har det ikke været noget problem. Jeg har været til jobsamtaler, og i dag har jeg et arbejde, hvor jeg står med kunder. Der har det ikke været et problem, fortæller Killian Andersen til Tv2 Øst, inden han fortæller, at han accepterer, at han ikke kan komme ind diverse steder i byen, men altså er meget fortørnet over, at han blev smidt ud fra et træningscenter.

“Men at blive smidt ud af et træningscenter – den havde jeg virkelig ikke set komme,” fortæller han til mediet.

Centeret ude i søforklaringer

Sportbyens Træningscenter åbnede i Holbæk tilbage i maj, men det ser ud til, at de får en rigtig hård opstart. De bevæger sig hvert fald ud på meget dybt vand i deres forklaring om, hvorfor de to mænd blev smidt ud.

I beskeden forlød det sig, at det handlede om mændenes udseende, men da mediet a4.nu talte med træningscenterets medejer, Ronnie Stokholm, så lød det i stedet på, at det var mændenes attitude, men at udseendet blev brugt som undskyldning for at sige det på en pæn måde.

"Vi kommer med en udmelding senere. Men jeg kan sige, at deres tatoveringer var irrelevante. Det handlede om deres attitude. Vi havde fået mange klager fra vores andre medlemmer, og det er vi nødt til at reagere på,” fortæller Ronnie Stokholm til A4.nu.

Tv2 Øst fortæller dog i deres interview, at forklaringen ikke helt hænger sammen med den besked, som mediet fik af en ansat i centeret. Der forklarede vedkommende nemlig, at det var på grund af deres ansigtstatoveringer, at de var blevet smidt ud.