TV 2-vært taler ud: Blev forsøgt voldtaget

Julie Møller

216 uger siden

|

17/03/2021
Indland
TV 2 DANMARK © (copyright TV 2)
TV 2 DANMARK © (copyright TV 2)
Nu fortæller TV 2-værten om den voldsomme oplevelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er mange kvinder, der ikke føler, de kan færdes sikkert i det offentlige rum. Det er kommet frem i kølvandet på drabet på den britiske kvinde Sarah Everand. Hun forsvandt den 3. marts, da hun gik alene hjem om aftenen fra en veninde.

En politiofficer er siden blevet arresteret efter mistanke om kidnapning og mord på Sarah Everard.

Debatten har også ført til, at mange kvinder på sociale medier har delt forskellige taktikker, når de eksempelvis skal hjem fra en veninde. Nøgler mellem fingrene, telefonopkald undervejs og bestemte ruter. En af de kvinder, der kender til frygten og taktikkerne er TV 2-værten Gertrud Højlund. 

Det fortæller hun om i Aftenshowet på DR 1, hvor hun blandt andet forklarer om sin særlige ‘nattegang’, der i korte træk går ud på at se større og stærkere ud, for at undgå at blive overfaldet. 

Løsningen bliver skuespil 

I programmet fortæller hun også om, at hun har gjort brug af sine taktikker, da hun for år tilbage boede i Paris.

“For mange år siden, der boede jeg i Paris. Jeg tog en smutvej af en øde plads, for at komme om til min kæreste i de sene nattetimer. På et tidspunkt kommer der en mand ud af den blinde vinkel, der skubber mig op mod et gitter og tager fat,” forklarer hun og uddyber, at tankerne drøner rundt i hendes hovedet.

“Hvis jeg prøver at give ham et knæ i skridtet, og det ikke virker, så er jeg virkelig på den, og hvis jeg begynder at skrige, kan jeg potentielt virkelig være på den,” fortæller hun om tankerne, der flyver rundt, mens hun blev holdt op af gitteret. 

Hun kommer frem til, at løsningen må være skuespil. Hun får forklaret overfaldsmanden, at hun synes, at det kunne være hyggeligere og rarere, hvis det foregik hjemme i hendes lejlighed. Det hopper han på. Det ender med, at Gertrud Højlund får forklaret den fremmede mand, at hendes kæreste nok ikke synes, at det er en fed ide, at hun er sammen med andre, hvilket heldigvis får overfaldsmanden til at opgive.

Du kan se Gertrud Højlund fortælle om oplevelsen i Aftenshowet her. Det er ca. 28 minutter inde i programmet. 

 

 
Ads by MGDK