08/05/2018
Intervention
Hvad betyder intervention? Få svaret her
Intervention foregår på mange områder. Ofte handler det om at få en person, der er på vej ud på et skråplan, på ret køl igen. Det kan både være familiemedlemmer og offentlige instanser, der intervenerer, og oftest i samarbejde.

Dagens topnyheder

Der kan også finde en intervention sted politisk, økonomisk eller medicinsk, men i denne omgang har vi valgt at fokusere på social intervention ved misbrug og ungdomskriminalitet. 

Invenvention

Definition på social, politisk og økonomisk intervention:

  • "Indgriben i en situation for at forhindre et bestemt udfald eller for at ændre en udvikling" 
  • "Statslig eller overstatslig indgriben i en national eller international konflikt gennem mægling, politisk pres eller indsættelse af militære styrker"
  • "En centralbanks påvirkning af kursudviklingen gennem målrettet køb eller salg af valuta i større mængder" 

Intervention ved misbrug

Siden 2007 har alle danskere med et alkoholproblem haft ret til gratis alkoholrådgivning og behandling gennem deres kommune. 

Mange vil have set Ultimatum på TV 2 i det nye årtusinde. En gribende serie om social intervention i praksis, hvor ni ud af ti misbrugere sagde ja til behandling efter inventionen. 

Mødet, hvor familie, venner og behandler stiller misbrugeren et ultimatum om at gå i behandling, kaldes en intervention. Intervention er ikke en konfontation, men en kærlig handling for at hjælpe misbrugeren.

Hvert familiemedlem eller ven har skrevet et brev, som de læser højt for misbrugeren ved interventionen.

Det er naturligvis hårdt for den person, der sidder fast i misbruget, at lægge ører til både de kærlige ord samt de rå, usødede sandheder og inderlige opfordringer om at gå i behandling, så familiemedlemmerne kan få deres far, mor, kone eller mand tilbage, som den person de plejede at se op til og respektere, i stedet for den person som misbruget har forvandlet til en ugenkendelige person, som de er flove over.

For dem, der ikke har set udsendelserne, så findes der et link til YouTube under artiklen.

Intervention ved ungdomskriminalitet

I dag foregår der også intervention overfor unge under 18 år, der begår grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Denne form for intervention kaldes en ungdomssanktion, og den blev indført i 2001, og blev styrket i 2007. 

Dette betød blandt andet øget fokus på skole og beskæftigelse i forløbet, samt tilknytning af en koordinator til de unge under sanktionens forløb med henblik på at sikre en større grad af kontinuitet og øget inddragelse af de unge og deres forældre i sanktionens forløb og målsætninger.  

Ungdomssanktionen er et 2-årigt socialpædagogisk behandlingsforløb, der kan bestå af et ophold på en sikret institution, et ophold på en åben døgninstitution og som sidste fase indebærer tilsyn af de kommunale myndigheder.

En analyse fra Danmarks Statistik viser, at både blandt de 10-14-årige mistænkte og blandt de 15-17-årige dømte modtog ca. 20 % forebyggende eller anbringende foranstaltninger fra de sociale myndigheder. Blandt de 15-17-årige med en strafferetlig dom fik ca. 8 % en forebyggende foranstaltning, mens omkring 12 % blev anbragt. For samtlige anbringelser var kriminel adfærd den udslagsgivende årsag i ca. 15 pct. af sagerne (Anbringelsesstatistikken for 2008).

Ifølge Justitsministeriets forskningskontor var 5838 børn under 15 år i 2009 mistænkt for at have overtrådt straffeloven eller andre særlove, fx våbenloven.  

Formålet med ungdomssanktionen er at få de unge på ret kurs igen, så de ikke fortsætter den kriminelle løbebane. En evaluering fra Justitsministeriets forskningskontor tyder på, at ungdomssanktionen lever op til sit formål.