Forside Kendte Hustruen ramt af Alzheimers: Nu har Flemming Østergaard truffet hård...

Hustruen ramt af Alzheimers: Nu har Flemming Østergaard truffet hård beslutning

Flemming Østergaard
Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Don Ø deler svær nyhed med offentligheden.

Lige nu læser andre

Beslutningen har været længe undervejs, men nu har den tidligere FCK-formand Flemming Østergaard valgt at tage et afgørende skridt for kærligheden og hverdagen.

Hans hustru gennem mere end seks årtier, Inge Østergaard, er ramt af Alzheimers, og sygdommen kræver i stigende grad ro, tryghed og nærvær.

Derfor bliver parrets hjem på Strandvejen med panoramaudsigt over Øresund nu sat til salg.

Det er en bolig fyldt med minder, men også med opgaver, som ifølge den 81-årige erhvervsmand ikke længere passer til parrets behov. Østergaard har længe stået alene med ansvaret for at passe sin hustru – en rolle han har valgt til og insisterer på at varetage selv.

Læs også

“Men Inges Alzheimer har lært mig, at vi må prioritere det vigtigste: at skabe ro, nærvær og gode dage sammen. Derfor har vi fundet en ny bolig, kun 400 meter væk, hvor hverdagen bliver lettere. Vi siger farvel til haven og arbejdet, men til gengæld får vi en altan, hvor vi kan sidde side om side og stadig nyde udsigten over havet,” skriver han i et opslag på Facebook.

Siden Inge fik sin diagnose i 2022, har han valgt at drosle markant ned på arbejdsliv og forpligtelser. Den tidligere topchef og finansmand har med egne ord valgt at bruge al sin energi på sin ægtefælle.

“Så længe hun kan kende mig, bliver hun hjemme. Jeg har droslet helt ned. Jeg koncentrerer mig 100 procent om hende,” sagde han i et interview med BILLED-BLADET tidligere i år.

Med den nye bolig ser Østergaard frem mod en hverdag, der i hans egne ord bliver mindre krævende og mere nærværende – uden at give afkald på det liv, parret har bygget sammen.

Du kan læse opslaget her:

Læs også

Ads by MGDK