Kommunikationsmodel

Kommunikation er en vigtig del af hverdagen, hvad enten det drejer sig om 1 til 1 kommunikation, en lærer der henvender sig til en klasse, en virksomhed som forsøger at score kunder eller en politiker, der forsøger at hente vælgere.

Kommunikationsmodel

Når mennesker omgås hinanden, foregår det gennem kommunikation. Der er to overordnede typer af kommunikation. Den verbale – hvor vi bruger ord – og den non-verbale, hvor vi gør brug af kropssprog, fotos, illustrationer, kunst og likes på de sociale medier.

Der findes flere forskellige kommunikationsmodeller, som bruges til at forklare, hvordan kommunikationen mellem afsender og modtager foregår.

Blandt dem finder vi:

• Ciceros kommunikationsmodel – historiens første kommunikationsmodel, der skaber fundamentet alle efterfølgende kommunikationsmodeller.

• Laswells kommunikationsmodel – den traditionelle kommunikationsmodel for massekommunikation, der dog efterhånden er en smule uddateret.

• Den udvidede kommunikationsmodel - en model, der tager højde for de svagheder, der er ved Laswells

Uanset er der altid en afsender, der har et budskab eller ønsker at ytre sig. 

I den anden ende finder vi en eller flere modtagere.

For at nå dem har afsender brug for et medie for at få deres opmærksomhed.

For at modtagerne hører efter og forholder sig til ytringen må afsender finde ud af, hvordan afsender bedst tilpasser kommunikationen til målgruppen.

Ciceros kommunikationsmodel

Den romerske politiker og retoriker Cicero er skaberen af den første model, der kaldes det retoriske pentagram.

I Ciceros pentagram har de enkelte hjørner indflydelse på hinanden, så alle punkter er forbundet på kryds og tværs:

Punkterne er:

• Taler (afsenderen)

• Emne (det der tales om)

• Tilhørere (modtagerne)

• Sprog (hvordan afsenderen vælger at henvende sig til modtageren for at fastslå ytring eller budskab bedst muligt herunder de visuelle virkemidler og samt effekter.) 

• Omstændigheder (I hvilken kontekst foregår kommunikationen foregår i. Hvad får eksempelvis en politiker til at bringe en konkret sag på banen osv. Kan også omfatte selve mediet, der er valgt.)

Laswells kommunikationsmodel

Amerikanske Harold D. Laswell udarbejde sin kommunikationsmodel, der regnes for den klassiske, i 1948.

Modellen er bestemt stadig brugbar selvom den gennem tiden har været udsat for en del kritik pga. de svagheder som den rummer.

Modellen har 5 overordnede punkter:

Hvem siger - Hvad - Gennem hvilket medie - Til hvem - Med hvilken effekt.

• Hvem (afsenderen)

• Hvad (budskab)

• Gennem hvilken medie (hvilken kanal bruges til at kommunikere budskabet ud)

• Til hvem (modtager)  

• Med hvilken effekt (hvilken effekt ønsker afsenderen, at budskabet skal have på modtageren)

Kritikken af Laswells kommunkationsmodel går på at:

• Der ikke tages højde for omstændigheder

• Sprog ikke har et særskilt punkt (kan dog lægges ind under medie)

• Afsenderens formål med budskabet ikke tages i betragtning – for budskabet og formålet er ikke nødvendigvis det samme.

• Modtagerens reaktion ikke nødvendigvis er det som afsenderen ønsker. Det er eksempelvis meget sværere at trænge i gennem med reklamer i dag end det var for bare 20 år siden, fordi mennesker dels er blevet reklameblinde, og dels er blevet meget bedre til at reflektere.

Det betyder, at Laswells model ikke er velegnet ved interaktion og derfor kun til nød egner sig til envejskommunikation som ved reklamer eller politiske taler.

Med andre ord er der brug for at optimere og udvide den klassiske model.

Den udvidede kommunikationsmodel

Ved den udvidede model, skal hvert element gennemgås og analyseres.

• Afsender - Hvem er afsenderen?

• Afsenderens formål - Hvilket formål og interesser har afsenderen med kommunikationen?

• Omstændighederne - Er der nogle særlige omstændigheder, man skal være opmærksom på? Konteksten kan spille en central rolle. Den kan både have indflydelse på kommunikationen og være årsagen.

• Budskab – her er det indholdet der skal analyseres. Hvad bliver der sagt, og hvordan bliver det sagt?

• Medie – Hvilket medie er valgt, og hvad giver det af muligheder og begrænsninger? Er det et godt eller dårligt valg i forhold til modtager såvel som i forhold til budskabet.

• Modtageren – Hvem er modtagerne, og hvordan ser deres firewall ud?
  Med firewall menes der det filter som vi alle sammen er udstyret med i dag, og som gør svært for bl.a. politikere og virksomheder at trænge igennem. Det betyder, at de gammeldags push-strategier, hvor man forsøger at proppe budskabet ned i halsen på folk, ikke længere er effektive, og at der i stedet skal satses på pull-kommunikation, hvor modtageren har en højere grad af involvering og i højere grad selv har opsøgt emnet. 

• Effekten af kommunikationen – Hvis formål og effekt hænger sammen, er kommunikationen vellykket.