Efterlyst: Har du set Frank?

Skrevet af Lotte Sørensen

13/12/2013

Dagens topnyheder

Frank Christiansen var trist til mode, da han onsdag kl. 16 forlod sit hjem i Aarhus. Politi mener, at han kan være selvmordstruet og efterlyser ham derfor nu.

Han kørte fra hjemmet i sin samleverskes sorte Chevrolet Nubira, og politiet vil gerne høre fra folk, der har set Frank Christiansen eller bilen. Noget tyder på, at han kunne være søgt til Henne Strand eller området omkring Jegum og Oksbøl.

- Men han kan i teorien være i hele Danmark, siger Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til Dagens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Frank Christiansen er 193 centimeter høj, slank, har tyndt kortklippet hår med en skaldet plet på issen. Han havde en lang, blå frakke, sorte lærredsbukser og blå gummistøvler med hvid kant på, da han forsvandt.

Bilen er sort og har indregistreringsnummeret XV 36865.

Kan man hjælpe politiet med at finde Frank Christiansen, bedes man ringe til telefon 114.

Se billedet af Frank Christiansen og et modelfoto af hans bil herunder.