Killing smidt i brusende elv - Fredrik reddede dens liv

Skrevet af Lotte Sørensen

12/06/2014

Dagens topnyheder

Fredrik Cotz bor i landsbyen Nyland i det centrale Sverige. Her bemærkede han i nat gennem sit vindue to mænd på kajen ved elven, der kastede en kat i vandet.

- Så åbnede jeg altandøren og spurgte, om det var et dyr, han kastede i. Da sagde han, at det var en død kat, fortæller den unge svensker til expressen.se.

Læs også: Dyremishandling: Hvem bandt denne kats ben sammen med strips og smed den i Gudenåen?

Mændene forsvandt derfra, men Fredrik Cotz var ikke overbevist om, at katten var død, så han gik ned til kajen.

Her fandt han den lille killing fanget af strømmen, og han hørte dens skrig.

- Jeg var nødt til at save kajen op for at få den ud. Så krøb jeg ind under kajen og så, hvordan den lå i vandet. Den fik sit hoved over vandet, men var så færdig og orkede næsten ikke at holde hovedet oppe, siger han.

Læs også: Teenager anholdt: Mirakel-kat over lever 17 skud i hovedet

Kattekillingen har det godt igen og bor nu midlertidigt hos Frederik Cotz og hans kæreste. Hans far overvejer at adoptere den.

Sagen er meldt til politiet, der opfordrer folk til at stå frem, hvis de ved mere om de to mænd, der smed katten i vandet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med