Banksy forvandler genbrugsmaleri til million-kunst med nazisoldat

Skrevet af Ann Katrine Warren

31/10/2013

Dagens topnyheder

Et tilfældigt oliemaleri af en sø med bjerge i baggrunden er fra den ene dag til den anden steget flere tusinde procent i værdi.

Den amerikanske gadekunstner Banksy købte landskabsmaleriet af den ukendte kunstner K. Sager for 50 dollar (cirka 270 kroner) i genbrugsbutikken Housing Work i New York.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Graffitikunstneren tilføjede en nazisoldat, som siddende på en bænk spejder ud over søen med ryggen til publikum, og straks er billedet blevet flere millioner værd.

Banksy leverede maleriet med den tyske soldat tilbage til genbrugsbutikken, og dermed donerede han indirekte pengene til den den velgørende organisation, som hjælper blandt andet hjemløse og aids-ramte i New York.

Billedet, som Banksy har omdøbt til "The Banality og the Banality og Evil", er sat på auktion af Housing Works, og med mere end 10 timer tilbage af auktionen er buddene allerede oppe over 310.000 dollar svarende til 1,7 millioner kroner.

Se flere eksempler på Banksy' gadekunst herunder: