8 tips til at få den bedste start som nybagt forælder

Skrevet af webmaster

18/10/2020
Forvirret over, hvilke ting du skal købe i forbindelse med rollen som nybagt forælder? Som kommende forælder kan man blive i tvivl om, hvad man skal have klar, når barnet melder sin ankomst.

Dagens topnyheder

Sponsoreret indhold

Her får du en liste med 8 essentielle ting, som er en god idé at have styr på, når barnet kommer. 

Få styr på det praktiske 

Inden man kaster sig ud i alle de forskellige indkøb, der er forbundet med at blive forælder, er det en god idé at lægge et budget. Ved at få styr på det økonomiske i forbindelse med at få et barn ved man, hvad der er råd til. Det kan virke uoverskueligt at læse om, hvor mange produkter man kan købe til sit barn, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Her er en liste med 8 ting, som er en fordel at have styr på:

  1. Vådservietter: Det er nødvendigt at have mange vådservietter til at tørre med, da barnet skal skiftes flere gange i løbet af dagen.
     
  2. Bleer: Sørg altid for at have rigeligt med bleer. Så undgår man at mangle, når man er i gang med at skifte barnet.
     
  3. Nemt tøj: Det kan se sødt ud, når barnet er iklædt en skjorte og et par matchende bukser, men som forælder kommer man til at skulle klæde sit barn af og på mange gange i løbet af dagen. Derfor er det en stor fordel at iklæde barnet tøj, som hurtigt kan tages af og på. Barnet vokser også hurtigt ud af sit tøj, så det er derfor en god idé ikke at købe alt for meget på én gang.
     
  4. Gratis babystartpakker: Flere forretninger tilbyder gratis startpakker til nybagte forældre. En af disse forretninger er dagligvarekæden Lidl, som tilbyder en gratis babystartpakke, der blandt andet indeholder bleer, en sut og prøver fra deres børneplejeserie Lupilu.
     
  5. Plaider og babytæpper: Det er næsten altid praktisk at have plaider og babytæpper til rådighed, da de kan bruges til meget. De kan sørge for, at barnet ligger behageligt og holder varmen i barnevognen eller i vuggen.
     
  6. Plejeprodukter til dit barn: Når man skal købe plejeprodukter til sit barn, er det vigtigt, at man går efter de mest skånsomme af slagsen. Det kan derfor være en god idé at kigge efter certificeringer som Svanemærket og Astma-Allergi Danmarks Den Blå Krans. Så undgår man bedst muligt rødme og irritation af barnets hud.
     
  7. Stofbleer: Stofbleer er uundværlige, når man har en baby. Stofbleer kan nemlig bruges til mange ting, blandt andet til at tørre dit barn om munden under amning eller flaskemadning, til at fange spildt mælk, eller når man pusler sin baby.
     
  8. Sutteflasker: Hvad enten man ammer sit barn eller giver det modermælkserstatning, er det en god idé at have flere sutteflasker i hjemmet. De er praktiske at have, hvis man er på farten, og så giver de mulighed for, at andre end moderen kan made barnet. 

Når der er styr på disse 8 essentielle ting, kan man med ro i sindet byde sit barn velkommen til familien.