Forside Livsstil De fleste sidder der for længe: Læge afslører, hvor mange...

De fleste sidder der for længe: Læge afslører, hvor mange minutter du må sidde på toilettet

toiletpapir
Shutterstock

Læger afslører den maksimale tid, du bør bruge på toilettet, når du skal lave nummer to.

De fleste tænker næppe over, hvor lang tid de bruger på toilettet.

For mange er det en del af den daglige rutine, og det er ikke usædvanligt at tage telefonen med eller blive siddende et par ekstra minutter.

Men ifølge læger kan en lang toilettur være en dårlig vane. Sundhedseksperter advarer nemlig om, at det ikke kun handler om tidsspilde.

Det kan også belaste kroppen og øge risikoen for smertefulde gener.

Så længe bør du højst sidde

Der findes ikke én fast regel, men flere eksperter peger på, at en tur på toilettet bør være forholdsvis kort.

Lægen Melissa Hershman, der er assisterende professor i medicin ved Oregon Health & Science University, anbefaler, at man ikke sidder på toilettet i mere end omkring tre minutter ad gangen.

Mave-tarmspecialisten Valentine Millien vurderer, at op til fem minutter er passende.

Hvis afføringen ikke kommer inden da, er hendes råd at rejse sig og vente, til trangen vender tilbage, frem for at blive siddende og presse.

Det samme budskab går igen hos de britiske sundhedsmyndigheder, NHS, som fraråder at sidde længe på toilettet og anstrenge sig unødigt.

Der skriver Lad Bible.

Lange toiletbesøg kan give problemer

Ifølge sygeplejerske Leslie Waid bør et toiletbesøg være enkelt. Man sætter sig, har afføring uden at presse, føler sig færdig og forlader toilettet igen.

Hvis man i stedet sidder længe og presser, kan det belaste bækkenbunden og øge risikoen for blandt andet hæmorider og smertefulde rifter i endetarmsåbningen.

Har man ofte svært ved at komme af med afføringen, anbefaler eksperterne i stedet at se på årsagen.

En kost med tilstrækkeligt kostfibre kan gøre afføringen blødere og lettere at komme af med, ligesom regelmæssig motion kan hjælpe tarmene med at arbejde mere effektivt.

Valentine Millien peger desuden på, at en mere hugsiddende stilling kan gøre det lettere at komme på toilettet.

Når knæene kommer højere op end hofterne, rettes endetarmen mere ud, hvilket kan gøre afføringen lettere at passere.

Ads by MGDK