Ekspert afslører: Derfor skal du og din partner ofte bytte side i sengen

Skrevet af Nicolai Busekist

19/08/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ekspert har afsløret, hvorfor det vil gavne dig og din partner, at I ofte bytter side i sengen.

Dagens topnyheder

Har du og din partner faste sider i sengen, når I sover? I så fald er det noget, I har tilfælles med rigtig mange andre par.

Men en ekspert på området har ifølge The Sun afsløret, at det faktisk er bedre, hvis i jævnligt bytter side med jeres partner.

En debat om dette emne er blevet startet på nettet, efter Angelina Murphy delte en video på TikTok, hvori hun udtalte sig om sine sovevaner med ægtemanden Skyler Johnson.

"Det bliver aldrig diskuteret. Vi vælger bare tilfældigt en side, når vi skal sove," siger hun i videoen.

I kommentarsporet har mere end 7.000 personer delt deres tanker. Mange af dem er meget forvirrede over, at parret ikke har en fast side.

Flere har endda skrevet, at parret må være en form for 'monstre', hvis de ikke har en fast plads.

Men ekspert og sociologiprofessor Pepper Schwartz forsvarer faktisk deres 'usædvanlige' beslutning om ikke at have en fast side. Hun beskriver det tilmed som værende 'fantastisk'.

"Jeg tror, at de er befriet fra en slags besiddelse af orden, som de fleste af os har. Og det gør deres liv meget mere fleksibelt," siger hun til mediet Insider.

"Det faktum, at disse mennesker aldrig har besluttet: 'Okay, det er den måde, vi ordner vores liv sammen på', gør folk nervøse. Det skyldes, at det på en måde stiller spørgsmålstegn ved hele den måde, hvorpå alle har et parforhold."

Hun siger også, at de fleste mennesker er 'vanemennesker'. Derfor kan det være både 'afskrækkende', men også skabe 'nysgerrighed', når andre ikke følger normerne.

"Jeg tror, det er virkelig foruroligende for folk, at nogen lever uden for normerne," fortæller hun.

I kommentarsporet på TikTok er det dog tilsyneladende ikke alle, der er enige med Pepper Schwartz. Det ændrer ikke på, at både Angelina og Skyler mener, at det er det rette for dem.

"Vi vidste, at det var usædvanligt, men vi var ikke klar over, at det var så usædvanligt," siger Angelina.

Under videoen blev der også spurgt ind til, hvad de gør med deres natborde. Her svarer Angelina, at de har telefonopladere på begge sider, og at det fungerer fint for dem.

Hun svarer, at deres sengeborde mest af alt er 'glorificerede skrammelskuffer', og at har telefonopladere på begge sider af sengen.