Mangt en mand har sikkert tænkt, at han ikke aner, hvad kvinder vil have – og det gælder måske også kæresten.
Lige nu læser andre
Bloggeren Charlotte Green fra Thought Catalog mener dog, at det er rimeligt lige til – selvom kvinden formentlig aldrig vil bede om det direkte.
“Hun vil have dig til at røre hende, mens I ser en film. Hun ønsker ikke den der ‘Netflix and Chill’-berøring, hvor filmen bare er en undskyldning for noget andet. Hun vil have dig til at køre fingrene let langs hendes arm, i hendes hår, på hendes hånd. Hun ønsker, at vide, at du rører hende som en vane, som en refleks, der bare føles mere rigtig end at lade være,” skriver hun.
Hun mener også, at kvinder vil overraskes. Ikke med 100 tændte lys stillet i form som et hjerte eller en anden stor, romantisk – nærmest filmisk – gestus. Det er nærmere noget med æg og bacon lørdag morgen, når hun har haft en hård uge.
“Hun ønsker, at du skal sige, at du elsker hende på mærkelige, tilfældige tidspunkter, hvor ingen ville forvente det. Hun ønsker, at dine ord skal føles som et kys på hendes pande i mørket, noget hun knapt kan føle, men som hun absolut er nødt til at vide er der,” skriver Charlotte Greene videre.
Læs også
Et andet ønske er, at hun vil have sin kæreste til at vise, at han elsker hende foran sine venner.
“Hun vil have, at du kysser hende på kinden, joker med dig, at du er præcis den samme i selskab med dem, som i selskab med hende. Hun vil aldrig føle sig som kæresten, der bliver trukket rundt, som om hun er et anker for al den sjov, I ellers skulle have haft,” mener hun.
Hun har nemlig hørt, hvordan andre fyre taler om deres kærester, når de ikke er der. Som om deres forhold er en sur pligt.
“Hun vil gerne have et brev fra dig, hvor du huskede noget, hun ikke gjorde. At høre ord som ‘Jeg har allerede ordnet det’. Der er intet mere vidunderligt end at vide, at en anden allerede tænkt på det og tænkt på hende,” forklarer Charlotte Green.
Og hvorfor så alle disse ønsker, som hun ikke får sagt?
“Fordi det er den virkelige romantik, der er døende – den romantik, hvor man er betænksom, romantikken, hvor man tager den tid, det tager, og gør tingene ordentligt. Hun ønsker ikke at være den, du kun husker, når det er sent, og du ikke vil sove alene.”