Læge advarer: Derfor skal du ikke Google dine symptomer

Skrevet af Henrik R

30/10/2019
Foto: Shuttestock.com
Foto: Shuttestock.com
Rigtig mange mennesker vælger at gå på Google, når de skal finde ud af, hvad de fejler. Det bør de dog omgående stoppe med, lyder det fra en læge.

Mest læste i dag

Vi kan vist alle nikke genkende til, at hvis har haft ondt et eller andet sted i kroppen, eller følt os ganske utilpasse, men i stedet for at ringe til lægen som det første, har løsningen været Google.

Man skriver symptomerne ind, klikker søg, og kort efter bliver ens værste mistanke bekræftet. Man har kræft.

Heldigvis er det yderst sjældent, at dem der søger efter symptomerne på Google rent faktisk har kræft, men det er alment kendt, at uanset hvilke symptomer man søger på, så vil der altid stå på diverse sider man besøger, at det kan være kræft.

Selvom det i visse tilfælde kan være godt at være ‘Cyperkonder’ som det kaldes, hvis man ofte Googler sine symptomer på nettet, så advarer en læge alligevel om, at man gør det. 

“Cyberchrondria kan måske anspore nogen til at se en læge med det samme, men ikke altid. I nogle tilfælde kan det skabe en psykologisk fælde, hvor en person bliver fanget mellem to modstridende forestillinger. Den ene er, at symptomet er et tegn på en så alvorlig sygdom, at personen er bange for at tage til lægen og få det bekræftet, mens den anden er, at det blot er en overreaktion, at symptomerne ikke betyder noget som helst, og at de ikke vil spilde lægernes tid,” fortæller Dr. Daniel Atkinson ifølge mediet LadBible og fortsætter:

“Desto længere tid en person venter med at søge hjælp, desto mere angst kan personen opbygge. Deres tanke kan være, at hvis de ikke fik gjort noget ved det før, så er det sikkert for sent nu,” lyder det fra lægen.

Så mange fejl er der på nettet

Dr. Daniel Atkinson er ansat hos online-lægeklinikken Treated, hvor læger man kan få lavet online lægekonsultationer. Hos Treated.com har Dr. Atkinson kigget på nogle af de mest Google sætninger i England, der handler om helbredet.

Derefter kigger han på de øverste hjemmeside, som Google henviser til, hvor han giver dem en individuel score alt efter, hvor godt de hjælper den bekymrede person bag skærmen.

De fem google sætninger lød således:

Hvordan slipper jeg af med mavesmerter?

Tegn på forhøjet blodtryk

Har jeg brug for antibiotika mod halsbetændelse?

Tegn på endometriose?

Kan lungebetændelse smitte?

Troværdigheden blev målt via:

Er infoen 100 % korrekt?

Bliver spørgsmålet besvaret?

Anbefales det at kontakte en læge?

Troværdig forfatter?

Forkerte informationer på siden?

I alt kunne hvert spørgsmål score 100 point, så en perfekt score for et spørgsmål ville altså være 500 point.

Resultatet viste sig at være noget overraskende, og særligt det første spørgsmål gav ikke meget hjælpe til brugerne.

Daniel Atkinson gav blot ‘Hvordan slipper jeg af med mavesmerter?’ 238 point ud af 500 mulige, hvilket svarer til, at svarene kun har en troværdighed på 47.5 %.

Spørgsmålet om lungebetændelse kan smitte, var det der fik den højeste score, men heller ikke her, var Daniel Atkinson imponeret. 364 ud af 500 point eller 72.8 % troværdighed.

Det lyder måske af meget, men omvendt er der 27.2 % sandsynlighed for, at du ikke får et korrekt svar, og det er alligevel meget, når det handler om dit helbred. Ikke?