Ny indretningstrend hitter: Nu skal dine bøger stå sådan her

Skrevet af Henrik R

09/01/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En ny indretningstrend har set dagens lys, og nu er det gået udover den måde, som man stiller sine bøger bog på bogreolen. Bøgerne skal nemlig til at stå omvendt.

Dagens topnyheder

Det har fungeret meget simpelt indtil videre, hvor man placerer en bog med bagsiden ud ad, så man kan danne sig et let overblik over, hvor ens forskellige bøger står.

I løbet af de seneste tid, er der dog dukket en ny indretningstrend op, hvor folk vælger at stille deres bøger omvendt på hylderne, så de i stedet står med bagsiden vendt ind mod væggen. Det gør det ret besværligt at kende forskel på sine bøger, men til gengæld ser det rigtig flot ud. Det mener boligstylist Carolina Ljung fra Oslo.

 ”At stille bøgerne omvendt, er noget man lægger mærke til, og ser virkelig godt ud,” fortæller hun ifølge det norske medie, NRK.

Bøger er blevet til dekoration

Den norske boligstylist har selv fulgt trenden i løbet af et års tid, efter at hun blev inspireret på design-appen Pinterest.

Siden da har mange valgt at følge med, og selv i den svenske møbelkæde IKEA, vender de bøgerne om i deres bogreoler. Det skyldes dog ikke kun den nye trend, selvom de er klar over, at den eksisterer.

”Vi er selvfølgelig klar over trenden, men vi sætter bøgerne omvendt for først og fremmest at fremhæve møblerne og den indretning vi sælger,” lyder det fra Troels Mathisen, der er senior kommunikationsrådgiver hos IKEA i Norge.

Sådan kan det se ud, når man vælger at vende bøgerne om på hylden. Foto: Shutterstock.com

Den norske interiørstylist, Kirsten Visdal, har også lagt mærke til den nye trend, og hun mener, at trenden blot fortsætter den udvikling vi har set, hvor bøger er gået fra at være en status på intelligens til at være dekoration.

”Før var det status at have en stor bogreol, for at vise, at du havde en uddannelse og var belæst, men nu er bøger slet og ret blevet en dekoration,” fortæller hun til det norske medie.

Det er dog ikke alle, der ser positivt på den nye trend, og den norske forfatter Anne B. Ragde kalder blandt andet folk der følger trenden for desperate efter at være trendy.