Rikke Hørlykke afslører barndomsminder: 'Vi havde altid sæd i køleskabet'

Skrevet af Sol Stoffregen

01/11/2016
Rikke Hørlykke har lagt håndbolden på hylden og arbejder som personlig træner. Foto: Lars Krabbe/Polfoto.
Rikke Hørlykke har lagt håndbolden på hylden og arbejder som personlig træner. Foto: Lars Krabbe/Polfoto.
Den atypiske placering af de private kropsvæsker var meget almindelig i håndboldspillerens familie.

Dagens topnyheder

Gæster i Rikke Hørlykkes barndomshjem i den nordsjællandske by Værløse har formentlig spærret øjnene op, hvis de har åbnet køleskabet. For det var ikke kun mælk og pålæg den håndboldglade familie opbevarede på køl, fortæller den tidligere landsholdspiller, 40-årige Rikke Hørlykke i tv-programmet “Helt ærligt" ifølge Her og Nu

Køleskabet var nemlig også stedet, hvor Rikkes forældre havde sæd stående. Og det var vel og mærke ikke deres egen sæd, men fremmede menneskers private kropsvæsker.

- Mine forældre har drevet en fertilitetsklinik, og da de åbnede i sin tid, havde vi sæd stående i køleskabet, forklarer den nuværende personlige træner og uddyber:

- Det var meget naturligt i en lægefamilie sådan at have sæd i køleskabet.

Det var ikke kun den kolde sæd, der afslørede, at Rikkes forældre kørte en fertilitetsklinik, men også hendes brødrenes morgenjob. De cyklede rundt i lokalområdet og indsamlede donorsæd om morgenen.

Programmet “Helt ærligt” med Signe Lindkvist som værtinde sendes på Kanal 4 onsdag aften. Rikke Hørlykke lukker også op for sit første møde med sin kommende mand, kvindelandsholdstræneren Klavs Bruun Jørgensen.