Laurids Gjelstrup
Kartofler stammer fra denne populære frugt.
Kartoflen har i århundreder været fast inventar på tallerkener verden over. Men selv om knolden i dag er blandt de mest udbredte afgrøder, har der længe været usikkerhed om, hvordan den egentlig opstod.
En ny kinesisk DNA-analyse kaster nu lys over kartoflens fjerne ophav, og svaret ligger langt tilbage i tiden.
For omkring ni millioner år siden mødtes to plantearter i Andesbjergene, og ud af den genetiske forening voksede en helt ny art frem.
Det skriver Videnskab.dk
Den ene var en kartoffelplante uden knold, den anden en vild tomat.
Det var begyndelsen på historien om den knold, vi i dag kender som kartoflen.
“De mener, at der skete en hybridisering, og at den skabte kartoffelknolden. Det er enormt vigtig forskning,” siger lektor Kim Hebelstrup fra Aarhus Universitet, som selv forsker i kartoffelforædling.
Afgørende i moderne forskning
Med DNA fra over 500 nulevende arter kunne forskerne tegne et stamtræ, der førte direkte tilbage til netop de to arter.
Fossiler findes ikke, men analysen giver ifølge Hebelstrup solide svar.
Det viser sig, at genmaterialet fra tomatens SP6A-gen er nøglen til at danne knold, mens kartoflens IT1-gen sørger for, at den vokser under jorden.
I dag er kartoflen langt fra sin lille, vilde forfader. Mennesket har gennem tusinder af år avlet den større og stærkere, men stadig mere sårbar over for sygdomme og klimaforandringer.
Derfor er genetikken afgørende i moderne forskning.
“Den giver både et estimat på de knoldbærende kartoffelarters evolutionære oprindelse og en indsigt i den naturlige selektion af arterne, der er sket i Andesbjergene,” forklarer Hebelstrup.
Viden om generne åbner nye muligheder for at skabe mere robuste sorter, der kan modstå både stød, tørke og sygdom.
I fremtiden kan kartoflens gamle historie vise sig at være nøglen til dens overlevelse.
