Aldi tilbagekalder kalkunbryst med salmonella

Skrevet af admin

26/06/2015

Mest læste i dag

Fødevarestyrelsen har fundet et højt indhold af salmonella i et parti kalkunbryst, som Aldi har solgt tidligere på måneden. Derfor tilbagekalder Aldi nu partiet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om Landlyst-kalkunbryst, som indeholder mellem 700 og 1100 gram. Holdbarheden udløb 19. juni.

Hvis forbrugerne alligevel stadig har varen liggende derhjemme i fryseren eller køleskabet, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at kødet leveres tilbage til butikken eller smides ud.

Fødevarestyrelsen skriver, at der kan opstå salmonellainfektion, hvis kalkunbrystet ikke bliver gennemstegt, og symptomerne herpå er diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

/ritzau/