Ro på, nutella-elskere: Nød-situationen er fikset

Skrevet af Ronja Ryde

19/08/2014

Dagens topnyheder

De sidste par dage har medierne været smurt til med nyheden om vanvittige nutella-priser.

Men nu kan alverdens nutella-elskere godt ånde lettet op.

Det skriver Business Week.

Ferrero Group, som er firmaet bag den berømte chokolade/nutella-smørelse, har nemlig helgarderet sig og hamstret hasselnødder til den kommende nødsituation.

Der går omkring 50 hasselnødder på et almindeligt glas nutella, og hvert år produceres der på verdensplan 180 millioner kilo nutella. Men en fejlslået høst i Tyrkiet, som står for størstedelen af verdens hasselnødde-forsyning, betyder, at nødderne snart bliver op mod 60 procent dyrere.

LÆS OGSÅ: Video: Se en menneskelig udgave af den klassiske Cola-gejser

- Ferrero har beskyttet sig selv mod lager-problemerne ved at opkøbe Oltan Group, fortæller Julian Gale, som er redaktør for Foodnews.

Chokolade-koncernen Ferrero er i forvejen verdens største forbruger af hasselnødder - 25 procent af hasseløddehøsten går til nutella-bagmanden. Det er Oltan Group, som står for at markedsføre hasselnødder i hele verden.

LÆS OGSÅ: Du tager en colaflaske, mentos, nutella og et kondom...

Det samlede salg af chokoladepålæg er alene i USA steget med næsten 12 procent i 2013, viser den seneste rapport på området.