Berømt bænk bliver mindesmærke for Robin Williams

Skrevet af Jens Simonsen

12/08/2014

Mest læste i dag

Som så mange andre fans af den nu afdøde skuespiller Robin Williams, besøgte den 29-årige Nick Rabchenuk Boston Public Gardens. Her blev flere af scenerne fra den Oscar-vindende film “Good Will Hunting” optaget.

Egentlig ville han bare lægge blomster på bænken, hvor Robin Williams sad sammen med Matt Damon i filmen, der vandt hele to Oscars, men det endte med meget mere.

-Da vi kom derhen, sad der to fyre på bænken. Mens vi snakkede med dem, kom der endnu et par hen, og vi begyndte alle at snakke. Så tog jeg et stykke kridt frem, og min kæreste skrev “BANGARANG”, fortæller han til buzzfeed.com.

LÆS OGSÅ: Robin Williams er fundet død

Bangarang er De Glemte Drenges krigsråb i filmen “Hook” om Peter Pan fra 1991.

-Jeg skrev replikken fra Good Will Hunting (Sorry guys, I gotta go see about a girl, red.) og tegnede en cirkel om mine egne fødder, for at mindes dengang han sad på bænken.

-Den scene er måske en af de bedste scener, der er lavet i løbet af de sidste 50 år. Den er så simpel og ligetil, at den rammer os lige i hjertekulen, siger Nicholas Rabchenuk.