Beyoncé skal være model for H&M

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

21/03/2013

Dagens topnyheder

Superstjernen Beyoncé har nu bekræftet at hun bliver model for en bikini-kollektion hos H&M.

Det var allerede i januar, at rygterne om et samarbejde begyndte at florere, da en af sangerindens dansere kom til, at røbe noget med et foto-shoot og H&M på sin Twitter profil.

-Jeg har altid godt kunnet lide H&Ms fokus på sjov mode, der er til at betale. Jeg er virkelig vild med konceptet, vi har samarbejdet om, hvor vi udforsker forskellige følelser hos kvinder repræsenteret af de fire elementer ild, vand, jord og vind, siger Beyoncé ifølge Metroxpress.

Billederne er allerede taget, og det var Bahamas bounty-strande, der lagde kulisse til de kommende billeder.

- Det var en smuk reklameskydning på en tropisk ø. Det føltes mere som at lave en video end at lave en reklame, fortæller sangerinden om foto-shootet.

Bikini-kollektioen lander i H&Ms butikker verden over i slutningen af maj i år.