Peter Ingemann har rundet 50: Formen har aldrig været bedre

Skrevet af Mathias Nielsen

06/03/2023
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann er godt tilfreds med livet, og han føler sig også i sit livs form.

Dagens topnyheder

Lørdag aften blev dette års udgave af Tvprisen afholdt i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Her var Peter Ingemann blandt andet at finde, og han var i godt humør.

Den populære tv-vært fyldte 1. februar 50 år. Selvom han har rundet et halvt århundrede, så er formen ikke dalende - snarere tværtimod. 

- Det siger måske ikke så meget, men jeg har aldrig været i bedre form. Jeg synes også, at jeg mentalt er et sundere og mere modent og forhåbentlig også klogere menneske, fortalte Peter Ingemann til Avisen.dk.

Peter Ingemann ved, hvad han kan lide at lave og nyder derfor at lave programmer som "Størst" og selvbetitlende udsendelser som "Ingemann og Vestkysten" og "Ingemann - Hitler, Stalin og Churchill". Netop “Størst” vender tilbage igen efter nogle års pause.

- Nu er jeg jo fastansat på TV 2 og er ansat til at komme med idéer og til at være vært. Men det er klart, at hvis ikke jeg kommer med nogle idéer, så skal TV 2 nok finde et eller andet, jeg skal være vært for, fortalte Peter Ingemann.

Peter Ingemann er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, og her lærer man at undre sig. Noget, som er med til at give Peter idéer til nyt tv.

- Jeg bor jo i Jylland, lidt uden for Silkeborg, så jeg får idéer, når jeg går ude i skoven. Eller under bruseren for nu at være meget intim. Der opstår også mange idéer, når jeg kører i brugsen i min bil, fortæller han.

Helt konkret tager Peter ofte udgangspunkt i ting, som han selv interesserer sig for eller undrer sig over.

- Jeg tager mange gange udgangspunkt i, hvad jeg selv undrer mig over, eller hvad jeg selv synes, er interessant.