10-årig dreng redder sin søster fra at blive bortført af dømt pædofil

Skrevet af Ninna Andreasen

08/03/2015

Dagens topnyheder

En dømt pædofil, der var ude på kaution for en røverisigtelse, forsøgte at kidnappe en 12-årig pige på en landevej tæt på landsbyen Cullahill i Laois, Irland.

Det skriver The Independent

Pigen legede med sine to brødre i nærheden af deres hjem. Manden standsede ved børnene. Her spurgte han angiveligt om vej til den lokale præstegård.

Herefter hoppede han ud af bilen - som var stjålet - og greb fat i pigen. Det ville pigens 10-årige lillebror dog ikke tillade.

Læs også: En mand går gennem København med en jødisk hat - reaktionerne vil overraske dig

Knægten kastede sig ind ad vinduet i bilens førerside. Her begyndte drengen at slå løs på kidnapperen, mens jeepen kørte videre. Den spontane plan lykkedes.

Lillebroderen fik distraheret kidnapperen nok til, at søsteren kunne hoppe ud af bilen.

Familien var efterfølgende for chokeret til at tale med presse om episoden. Men faderen siger, at han er ekstremt stolt af sin 10-årige søn.

Kidnapningsforsøget udløste en menneskejagt. Jagten endte 24 timer senere onsdag morgen, hvor politiet anholdt en 34-årig mand, der tidligere er dømt for pædofili.

Læs også: Svend druknede i Caribien: Han forsøgte at redde amerikansk borgmester

Manden er dog primært kendt af politiet for sin forkærlighed for at røve præsteboliger og kirkebøsser. Han bliver beskrevet som meget voldelig og farlig.