102-årig får PhD-grad, efter nazisterne afviste hendes første afhandling

Skrevet af Ninna Andreasen

10/06/2015

Dagens topnyheder

For næsten 80 år siden blev Ingeborg Rapoports doktordisputat afvist af nazisterne.

Nu er den 102-årige tyske kvinde blevet den ældste person i verden til at blive PhD. Det skriver The Independent.

Hun færdiggjorde sin afhandling i 1938 som 25-årig. Hun blev nægtet sin sidste eksamen, fordi hendes mor var jøde.

Hendes professor roste hende meget for afhandlingen, som drejede sig om sygdommen difteri - en form for halsbetændelse - der var en af de mest dødelige sygdomme blandt børn i USA og Europa på daværende tidspunkt.

Men det var ikke nok til, at hun fik lov til at forsvare disputatsen.

Læs også: 103-årig golfspiller laver hole in one som den ældste nogensinde

- Det var en skam for videnskaben og en skam for Tyskland, siger hun.

Kort efter immigrerede hun til USA. Hun havde ikke mange penge, men fik praktikpladser på hospitaler i Brooklyn, Baltimore og Ohio. Hun søgte ind på 48 universiteter og blev endelig optaget på Women’s Medical College of Pennsylvania i Philadelphia. Siden vendte hun hjem til Tyskland.

I sidste måned besluttede universitetet i Hamborg at rette skaden op. Tre professorer rejste til Ingeborg Rapoports hjem i det østlige Berlin. Her fik hun lov at forsvare opgaven og bestod.

Hun fik officielt sin PhD i går ved en speciel ceremoni på universitetet.

- Jeg ønskede ikke at forsvare min opgave for min egen skyld. Når alt kommer til alt, var det ikke just nemt for mig som 102-årig. Jeg gjorde det for alle ofrene, siger hun.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: