En sag ryster netop nu Colorado i USA.
Her er en 12-årig pige blevet anholdt og sigtet for mordforsøg på sin egen mord. Det skriver Daily Mail.
Pigen prøvede angiveligt at dræbe sin mor ved at hælde blegemiddel i moderens smoothie. Derefter gav pigen tilsyneladende drikken til sin intetanende mor.
Moderens hals blev forbrændt indvendigt. Hun måtte behandles på hospitalet, men mente selv, at episoden var en fejltagelse - indtil pigen prøvede igen.
Læs også: Bedstemor tvang 9-årigt barnebarn til at løbe sig selv ihjel: Nu risikerer hun dødsstraf
Anden gang hældte pigen øjensynligt blegemiddel i en vandkaraffel på moderens natbord. Da moderen igen lugtede blegemiddel, konfronterede hun pigen.
Den 12-årige datter erkendte drabsforsøgende over for sin mor og sagde, at det var hævn for, at hun havde frataget pigen sin smartphone.
Pigen blev anholdt og er sigtet for to tilfælde af forsøg på overlagt mord.
Det første forsøg skete den 2. marts, og andet drabsforsøg fandt sted senere samme uge.