12-årig pige reddet fra voldtægtsmand af gadehunde

Skrevet af Ann Katrine Warren

07/07/2013

Dagens topnyheder

Manden greb fat i pigen, som var på vej ud at besøge sin tante i Roberto Romero-området i Buenos Aires. Mens han holdt hendes for munden, trak han hende ind i et øde område, hvor ingen kunne høre hendes fortvivlede skrig efter hjælp.

En gruppe gadehunde hørte dog pigens råb, og her er det, den utrolige del af historien begynder.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

Hundene reagerede ved at komme løbende over vejen og gik direkte til angreb på voldtægtsmanden. Da manden blev bidt, lykkedes det pigen at slippe fri. Det skriver International Business Times.

Den 12-årige flygtede hen til et hus i nærheden, hvor man straks tilkaldte politiet og pigens familie.

LÆS OGSÅ: Lokal fyr og fynsk pige vinder Roskildes nøgenløb

Overfaldet skete den 23. juni, men selv om både politi og lokale beboere gik på gaden for at finde gerningsmanden, er ingen anholdt i sagen.

Heller ikke heltehundene er blevet set siden episoden.