Den 12-årige Jessica Thøgersen er fundet i god behold på Sjælland. Det bekræfter lokalpolitiet i Sønderborg overfor TV2.
Jessica Thøgersen forsvandt søndag fra sit hjem i Havnbjerg på Als, men nu er hun fundet:
- Hun kontaktede i dag en af farens tidligere kærester, som bor på Sjælland, og det er der hun er nu. Hvor hun har været i dagene op til, ved vi endnu ikke, siger Preben Vesth fra lokalpolitiet i Sønderborg til TV2.
Jessica fortalte sin familie, at hun skulle overnatte hos en veninde, men i stedet forsvandt hun.