Forside Nyheder 15-årig fængslet for planer om skoleskyderi: Nu har skræmmende nye...

15-årig fængslet for planer om skoleskyderi: Nu har skræmmende nye detaljer set dagens lys

Sct. Michaels Skole, skoleskyderi
Google Street View

Nu er der nyt i sagen.

Lige nu læser andre

Angsten for skoleskyderier er desværre ikke længere noget, der kun hører til i udenlandske nyheder.

Nu er det blevet en del af virkeligheden i Danmark.

I Kolding er tre unge blevet anholdt, mistænkt for at planlægge et angreb mod en skole.

Midt i sommerferietiden – kun få dage før eleverne vender tilbage til klasseværelserne – kom det frem, at den katolske privatskole Sct. Michaels Skole var udset som mål i et planlagt skoleskyderi.

To personer udpeget som mål

Som om det ikke skulle være nok, har nye afsløringer vist, at der var to navngivne personer, der var identificeret som konkrete ofre i planerne.

Læs også

Det skriver TV 2.

Sydøstjyllands Politi oplyste lørdag, at en 15-årig dreng er blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger.

Det betyder, at han ikke fængsles i almindelig arrest, men for eksempel på en lukket institution, fordi han er under 18 år.

Ifølge politiet er der på nuværende tidspunkt ingen fare for skolen.

Alligevel har sagen skabt stor uro – særligt fordi de tre anholdte ikke kommer fra Sct. Michaels Skole, men fra Alminde-Viuf Fællesskole, som ligger omtrent ti kilometer væk.

Kommunen tager bladet fra munden

Læs også

Kolding Kommune er dybt berørt af sagen og har iværksat tiltag for at sikre tryghed.

Kommunaldirektør Merete Dissing siger i en pressemeddelelse:

“Det er en meget ulykkelig situation, som vi ser på med stor alvor,” siger kommunaldirektøren, som understreger, at de i øjeblikket gør alt for at støtte både Alminde-Viuf Fællesskole og Sct. Michaels Skole, så alle børn og forældre kan føle sig trygge ved skolestart.

Ads by MGDK