170 er kvæstet ved kollision i Seouls undergrundsbane

Skrevet af admin

02/05/2014

Mest læste i dag

To tog er stødt sammen på en station i Seouls undergrundsbane, og mange er kvæstet ved ulykken.

En talsmand for redningstjenesten siger, at 78 er kommet til skade ved kollisionen i den sydkoreanske hovedstad, mens tv-stationen YTN sætter antallet til 170.

Det ene tog blev afsporet ved kollisionen.

Tilsyneladende holdt det ene tog stille ved stationen Sangwangsimni, da det andet tog ramte det bagfra.

YTN viser billeder af folk, der forlader togene og bevæger sig hen ad sporene i sikkerhed.

Ingen er alvorligt kvæstet, siger en talsmand for redningstjenesten.

Ulykken sker mindre end to uger efter en stor færgeulykke ud for Sydkorea.

Et passagerskib sank, og 300 mennesker er døde eller savnet.

/ritzau/AFP