18-årig kvinde alvorligt kvæstet efter solouheld

En 18-årig kvindes tilstand er "alvorlig, men ikke kritisk", efter at hun kort før midnat onsdag aften blev slynget ud af en bil ved Sølsted Rasteplads på Ribe Landevej. Det oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Bilen kører i sydlig retning mod Tønder med to 18-årige kvinder i køretøjet.

- I skovområdet mellem Bredebro og Sølsted løber et dyr ud foran bilen, som gør, at føreren undviger, kører i grøften og vælter rundt flere gange, og i den forbindelse bliver en af personerne kastet ud af bilen, siger vagtchef Erik Lindholdt til Ritzau.

Den 18-årige kvinde, der var passager i bilen, blev efter uheldet kørt med ambulance til Odense Universitetshospital, da det ikke var muligt for en helikopter at lande på stedet.

Hun skal senere torsdag overføres til Aarhus Universitetshospital, hvor de er specialister i at behandle den type skader, som kvinden har fået.

Føreren af bilen har fortalt politiet, at det var hende, der sad bag rattet. Bilinspektøren såede efter de indledende undersøgelser tvivl om den forklaring, men kvindens forklaring er nu blevet bekræftet af politiet.

Kvinden, der blev slynget ud af bilen, havde ikke sikkerhedssele på.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip