»De nyeste informationer er, at 18 arbejdere er fanget under jorden. Det lykkedes for fire at komme ud,« oplyser mineoperatøren.
Minearbejderne er fanget 600 meter under jordens overflade i Rudna-minen omkring 400 kilometer sydvest for den polske hovedstad, og der har ikke været kontakt med dem i to timer,« siger talsmand Dariusz Wyborski fra minefirmaet KGHM.
»Der var et jordskælv ved minen i Rudna. Redningsoperationen er vanskelig, fordi store mængder sten skal fjernes først,« siger Wyborski.
Det har ikke været muligt at komme i kontakt med minearbejderne, da alle kommunikationsmuligheder er blevet ødelagt.
Minen ligger i Silesia-regionen nær grænserne til Tyskland og Tjekkiet. Den har været i drift siden 1974.
Operatøren KGHM er Europas anden største leverandør af kobber.
Polen har mange miner, hvoraf de fleste ligger i den stærkt industrialiserede Silesia-region.
I 2006 kostede en gaseksplosion i en kulmine 23 arbejdere livet.
BNB/Reuters