1/8-finalen blev Løchtes endestation i Wimbledon

Danske Frederik Løchte Nielsen og britiske Jonathan Marray måtte mandag sande, at 1/8-finalen i herredouble ved Wimbledon blev deres endestation i græsturneringen for denne gang.

Det dansk-britiske par tabte til kroatiske Ivan Dodig og dennes brasilianske makker Marcelo Melo, der vandt med 6-1, 6-4, 7-6 i en kamp, hvor deres samspil over en lang periode så ud til at blive afgørende.

Løchte og Marray var oppe imod overmagten gennem det meste af kampen mod Dodig/Melo, der er seedet to'er i turneringen.

Lå der en lille flig af en drøm om at gentage den sensationelle Wimbledon-sejr fra 2012 i baghovederne på danskeren og briten, så fik den hurtigt ben at gå på, da Frederik Løchte og Marray simpelthen mødte et bedre par.

Der var klasseforskel i det meste af kampen, og Dodig/Melo var sikre i serverne, og derfor vanskelige at bryde.

Første sæt blev en rask omgang på 18 minutter, hvor Dodig/Melo brød første gang, det var muligt, og i sikker stil fortsatte og vandt sættet 6-1.

I andet sæt fulgte Løchte og Marray lidt bedre med og formåede da også at vinde det første serveparti, og på et rent serveparti fra Fredrik Løchte reducerede parret til 4-5.

Med nye bolde var der godt gang i farten i Melos efterfølgende serv, og Dodig/Melo tog andet sæt uden de store problemer.

I tredje sæt kom Løchte og Marray bedre fra start. De holdt deres serv i første parti, og bragte sig også foran 2-1.

Igen blev det nemt 2-2 for Dodig/Melo, der også fik presset de tidligere Wimbledon-mestre i Jonathan Marrays efterfølgende serv, men det lykkedes at holde til føring 3-2.

Frederik Løchte Nielsen lavede generelt mange dobbeltfejl i sin serv, hvor han ofte også satsede på andenserven.

Mønstret fortsatte, og Dodig/Melo surfede nemt gennem deres server til stillingen 5-5, hvorefter presset igen var på det dansk-britiske par.

Partiet blev vundet, og igen var det så Melo, der kunne fyre sin sikre serv af og vinde partiet rent til 6-6 med efterfølgende tiebreak.

Her bed Løchte/Marray fra sig, så vidt, det var muligt, men Dodig/Melos sammenspil og generelt høje niveau som par sikrede sejren i tre sæt.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip