Forside Nyheder 21-årig kvinde stikker ægtemand ned på Bornholm

21-årig kvinde stikker ægtemand ned på Bornholm

21-årig kvinde stikker ægtemand ned på Bornholm

En 21-årig kvinde er anholdt natten til torsdag for at stikke sin jævnaldrende ægtemand med en kniv i deres lejlighed i Rønne på Bornholm.

Skrammerne er dog overfladiske, og kvinden bliver løsladt efter afhøring, oplyser Bornholms Politi.

– En mand er stukket i brystet med en kniv, og det er hustruen, som har stukket ham i højre side af brystet under et skænderi, siger vicepolitiinspektør Peter Jørgensen til Ritzau.

Det viser sig dog kun at være overfladiske skrammer, så manden er blevet syet.

– På grund af omstændighederne har vi valgt ikke at fremstille kvinden. Hun erkender sig skyldig i sigtelsen, siger Peter Jørgensen.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 00.30.

/ritzau/

Ads by MGDK