22-årig anholdt for dobbelt voldtægtsforsøg i Randers

Skrevet af Ann Katrine Warren

17/01/2013

Dagens topnyheder

Weekendens to voldtægtsforsøg i Randers er formentlig blevet opklaret. Politiet har i dag anholdt en 22-årig mand i sagen. Han vil i morgen blive fremstille i grundlovsforhør. Det oplyser Østjyllands Politi.

Natten til fredag blev en 19-årig kvinde skubbet ind i en baggård på Brødregade og forsøgt voldtaget. Kvinden kom selv fri, efter hun havde givet gerningsmanden en lussing.

Søndag morgen blev en 36-årig kvinde overfaldet med slag på Fabers Allé i Randers. Gerningsmanden greb kvinden om halsen og trak bukser og trusser af hende. Det lykkedes dog kvinden at flygte, da et vidne kom forbi.  

Lokalpolitiet har modtaget mange tip i sagen, som sammen med efterforskningen har været medvirkende til, at den 22-årige nu er anholdt i sagen.