22-årig mand fik klippet tommelfinger af med rosensaks af mand fra rockermiljøet

En 22-årig mand har under et overfald i Hobro fået klippet sin ene tommelfinger af med en rosensaks. Det skriver Nordjyske.dk torsdag.

Den smertefulde voldshandling fulgte ifølge avisen i kølvandet på flere spark og slag.

Overfaldsmanden er 35 år og er "rockerrelateret, tidligere dømt og kendt af politiet”.

- Vi ved, hvem han er og eftersøger ham alle tænkelige steder, hvor vi formoder, at han kan opholde sig, siger Preben Møller, leder af Efterforskning hos Himmerlands Politi til Nordjyske.dk.

Overfaldet fandt sted i krydset ved Jernbanegade og Nyvej nær togstationen og blev observeret af flere vidner, som har fortalt politiet, hvad der skete:

I sin bordeauxfarvede Hyundai Accent kører den 35-årige klokken 13.13 op ved siden af offeret, som spadserer på fortovet.

Efter en kort ordveksling springer overfaldsmanden ud af sin bil, slår og sparker den 22-årige flere gange, hvorefter han bliver trukket hen ad fortovet.

På det tidspunkt, hvor den 35-årige holder sit offer i et fast greb, trækker han rosensaksen frem og klipper venstre tommeltot af den 22-årige, skriver Nordjyske.dk

Ifølge TV2 Nord ligger manden torsdag formiddag på operationsbordet for at få reddet fingeren.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip