Forside Nyheder 22-årig mister livet under renovering af VM-stadion

22-årig mister livet under renovering af VM-stadion

22-årig mister livet under renovering af VM-stadion

Lige nu læser andre

En 22-årig byggearbejder mistede lørdag livet, da han faldt ned fra taget af Arena Amazonia, der er ved at blive gjort klar til sommerens VM-slutrunde i fodbold.

Fifa bekræfter på sin hjemmeside dødsfaldet på anlægget i Manaus, der blandt andet skal lægge græs til opgøret mellem England og Italien.

– Fifa og den lokale organisationskomité fik besked om arbejderens død lørdag, og den blev modtaget med sorg. Vi ønsker at sende vores oprigtige kondolencer til hans familie, slægtning, kolleger og venner, skriver fodboldorganisationen.

Tragedien finder sted blot to uger efter, at to personer døde under klargøringen af VM-stadionet i Sao Paolo. De to blev dræbt, da en kran tabte en del af taget ned over dem.

Læs også

Et fjerde dødsfald fandt sted på nye stadion i Brasilia tidligere på året.

Renoveringen af flere af VM-arenaerne er bagud i forhold til tidsplanen. Eksempelvis vil stadionet i Sao Paolo først være VM-klar tidligst midt i april.

Fifa-præsident Sepp Blatter har tidligere appelleret til "Gud, Allah eller hvem som helst" om at sikre, at alle banerne bliver klar til tiden.

Slutrunden indledes den 12. juni.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK