25-årig mand skød med maskingevær i skolegård: Slipper for straf

Skrevet af Morten Larsen

26/03/2016

Dagens topnyheder

Det gik meget voldsomt for sig, da en 25-årig mand skød med et maskingevær efter en rival i en skolegård i den senske by Helsingborg.

Den unge mand har indrømmet at have affyret 14 skud ved Söderskolen i den svenske kødsstad, hvor hele optrinnet, der foregik blandt en flok legende børn, blev fanget af overvågningskameraer.

Men til trods for indrømmelsen og videooptagelserne er manden nu blevet frikendt for hændelsen, der foregik på en sommerdag for knap tre år siden.

Flere børn var midt i en fodboldkamp, da de to unge mænd begyndte at skyde efter hinanden med en maskingevær og en pistol.

Læs også: Vagt på belgisk atomværk dræbt og adgangskort stjålet

- Det er et mirakel ingen kom til skade, sagde anklager Hans Åkesson til Lokaltidningen, da anklageskriftet lå klar sidste sommer.

I forbindelse med sagen har det ikke været muligt at bevise, hvem der skød først, og dermed har det ikke været muligt at afgøre, hvem der trykkede på aftrækkeren i selvforsvar.

Derfor blev den 25-årige mand ikke anklaget for mordforsøg.

I forbindelse med retssagen har manden trukket tilståelsen om de 14 affyrede skud tilbage, hvilket skete med en forklaring om, at en anden person havde tvunget ham til at tilstå det voldsomme skyderi.

Nu har byretten i den svenske by konkluderet, at materialet fra overvågningskameraerne ikke var godt nok, hvilket sammen med en række manglende retstekniske beviser har gjort, at den 25-årige mand er blevet tildelt friheden. 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: