Forside Nyheder 26-årig mand sigtes for at voldtage pige i Odder

26-årig mand sigtes for at voldtage pige i Odder

Billede

Lige nu læser andre

En 26-årig mand er blevet sigtet for at have voldtaget en mindreårig pige i Odder syd for Aarhus.

Overgrebet skal have fundet sted søndag eftermiddag i en beboelsesejendom i den østjyske by.

– Gerningsmanden blev efterfølgende spontant genkendt af forurettede og anholdt klokken 16.21 af en patrulje, som var i området, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har vurderet, at der er grundlag for at varetægtsfængsle den anholdte.

Læs også

Derfor blev han mandag klokken 12.30 stillet for en dommer ved Retten i Aarhus, hvor han efter grundlovsforhøret blev varetægtsfængslet i fire uger.

– Den 26-årige kærede dog fængslingen til Vestre Landsret, siger vagtchef Peter Hallstrøm, Østjyllands Politi.

Politiet ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK