26-årige Sabina tilbudt drink af bartender: Blev bedøvet, mishandlet og voldtaget

Skrevet af Marie Milling

08/05/2015

Dagens topnyheder

To måneder måtte Sabina ligge på hospitalet efter overfaldet.

Hun blev fundet ved siden af en motorvej i Göteborg bevidstløs, nedkølet og mishandlet.

Læs også: Axel reddede en kvinde fra voldtægt - men det kostede

Sabina McDowell skulle have mødtes med en ven, men da vedkommende var forsinket, valgte hun at gå ind på sin yndlingsbar og tage en drink, skriver Metro.se.

Hun blev hængende og faldt i snak med nogle bartendere, og da tiden var kommet til, at baren skulle lukke, tilbød de hende en gratis drink.

Det er noget af det sidste, hun husker fra den aften.

Knuste kæber
Næste gang hun slog øjnene op, lå hun på et hospital med knuste kæber, stort set alle sine tænder slået ud, revnet urinleder og adskillige sår over hele kroppen.

Det viste sig senere, at Sabina McDowell også var blevet voldtaget.

Personalet på hospitalet, hvor hun blev indlagt, troede dog, at hun havde forsøgt at tage sit eget liv, og derfor tog de ikke de nødvendige DNA-tests, som skulle bruges til beviser i en voldtægtssag.

Derfor kom sagen heller ikke længere end det.

Læs også: 15-årige Christine ville have løn for sit fritidsjob på kinarestaurant: Blev slået, revet og slæbt hen ad gulvet

Så nu står Sabina WcDowell frem og advarer andre på Facebook. Hun skriver, at alle skal undgå at tage imod en drink, som man ikke har haft under opsyn.

Sabina McDowell har stadig alvorlige men af overfaldet.

Højre side af hendes ansigt er lammet, hun kan ikke tygge ordentligt, og så må hun tage til tandlæge en gang om måneden for at få hjælp med sine tandimplantater. 

Se hendes post på Facebook her.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: