29-årig anholdt for røveri mod Nordea i Odder

Skrevet af Ann Katrine Warren

30/01/2013

Dagens topnyheder

Opdateret: En 29-årig mand fra Aarhus blev i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for røveriet mod Nordea på Banegårdsgade i Odder tirsdag i sidste uge. Det oplyser Østjyllands Politi.

Sammen med en medgerningsmand knuste røveren indgangspartiet til banken med et koben kort efter lukketid. Personalet i banken var netop ved at fylde hæveautomaten op, og røverne skubbede til en medarbejder og stjal flere pengekassetter til automaten, inden de flygtede i en lys blå Ford C Max.

I går blev den 29-årig mand så anholdt for røveriet. På politiet anmoding blev grundlovsforhøret holdt for lukkede døre, da den anden røver stadig er på fri fod. Den 29-årig blev varetægtfængslet i fire uger.