29 personer er fængslet for hashhandel på Christiania

Skrevet af admin

18/09/2015

Mest læste i dag

Efter to langvarige grundlovsforhør torsdag og fredag er i alt 29 personer blevet varetægtsfængslet, mens to blev løsladt af dommeren.

Tre af de fængslede blev fremstillet i grundlovsforhør uden selv at være til stede, da det endnu ikke er lykkedes politiet at anholde dem, oplyser chefanklager Karin Thostrup til Ritzau.

De mange personer blev anholdt, da politiet tidligt torsdag morgen rykkede ind på Christiania i en aktion mod den åbenlyse hashhandel.

/ritzau/