3 typer billeder af børn, du ikke bør dele på Facebook

Skrevet af Laura Nygaard

21/06/2015

Dagens topnyheder

Det kan være utroligt fristende at dele en sjov video, hvor lille William danser rundt i bar numse, eller et nuttet billede af Sofia, der har kage i hele ansigtet.

Selvfølgelig er forældre stolte, over deres små guldklumper, som gør så mange sjove ting.

Men i nogle tilfælde er det nok bedst at lade billedet blive hjemme i det private fotoalbum:

1. Andres børn
Selvom du selv deler løs af barnets mange små både op- og nedture, så er det ikke sikkert, at andre forældre har det på samme måde. Du behøver ikke at forstå det, så længe du respekterer det.

Læs også: Eksperter advarer: Smid ikke billeder af dine børn på Facebook

De kan have flere grunde til ikke at ville vise deres barn frem på de sociale medier, så har du taget det mest fantastiske billede fra datterens prinsessefødselsdag, hvor flere af veninderne er på, så spørg deres forældre, inden du lægger det på Facebook, eller hold dig til kun at uploade billederne af din egen datter, hvis du vil være på den sikre side.

2. Nøgenfotos
Selvom du ikke ser noget seksuelt ved et nøgent barn på en strand, så er der nogen derude, der ser dit barn på helt andre måder. Barnet skal selvfølgelig have lov at være barn og rende nøgen rundt i haven, men der er ingen grund til at lægge billeder af det på Facebook.

Udover at friste sjæle med tilbøjeligheder, du ikke kan forestille dig, så er det heller ikke sikkert, at lille Lucas synes, det er særlig fedt, at hans bare numse ligger på nettet, når han bliver større. Husk, at selvom du sletter et billede fra din konto, så er det ikke nødvendigvis slettet fra internettet.

Læs også: Pas på, hvad du lægger på Facebook: Pædofile misbruger familiefotos

3. Pinlige billeder
Ligesom Lucas’ ovenstående numsefoto, så er der billeder, dit barn helst ikke vil have, dukker op, når det bliver ældre.

Du tænker måske ‘Årh, hold da op. Det er jo helt vildt nuttet’. Men det er ikke op til dig at bestemme. Respekter dit barn og vent med at lægge billeder op, som kan være potentielt pinlige, indtil barnet er gammelt nok til at give samtykke.

Tænk ‘Ville jeg selv bryde mig om, at nogen lagde et billede af mig op, hvor jeg har chokolade i hele ansigtet, eller en video fra sommerfesten, hvor nogen har filmet mig give den gas på dansegulvet, uden jeg vidste det?’.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: