En 30-årig mand fra Aabenraa blev ved et lukket grundlovsforhør i går varetægtsfængslet i foreløbig to uger. Han er sigtet for forsøg på manddrab på en 34-årig mand i en lejlighed på Kallemosen i Aabenraa søndag aften.
Den 34-årige mand blev stukket med kniv to gange i ansigtet.Han er dog uden for livsfare.
I følge DR Syd er begge mænd kendt af politiet som en del af misbrugsmiljøet i Aabenraa.
Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre af hensyn til det videre efterforskningsarbejde.