31-årig mand anholdt for drab

Adskillige timer inden, et lig blev fundet i Lyngby, havde politiet anholdt den formodede gerningsmand.

Anholdelsen af den 31-årige skete cirka kvart over to tirsdag eftermiddag.

- Vi modtog informationer på det tidspunkt, som gjorde, at vi havde en så stærk mistanke, at han kunne anholdes og sigtes, siger vicepolitiinspektør Morten Kaare Pedersen i Nordsjællands Politi.

En eftersøgning gav resultat sent tirsdag aften.

- Vi har fundet en afdød person i et grønt område i umiddelbar nærhed af den 31-åriges bopæl, siger vicepolitiinspektøren.

Den dræbte er en kvinde, men onsdag formiddag er hun endnu ikke identificeret.

De nærmere omstændigheder i sagen ønsker politiet ikke at frigive. Det skyldes hensynet til efterforskningen.

- Vi arbejder intenst videre med sagen i dag, siger Morten Kaare Pedersen.

Hvordan drabet er sket, motivet og andre detaljer er politiet onsdag formiddag ikke parat til at rykke ud med.

- Det er sket inden for de seneste dage, siger vicepolitiinspektøren om tidspunktet for forbrydelsen.

Klokken 13 onsdag skal den 31-årige fremstilles for en dommer, som skal afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle ham.

- Han har endnu ikke forholdt sig til sigtelsen, siger Morten Kaare Pedersen onsdag formiddag.

Også en jævnaldrende mand er blevet anholdt og sigtet i sagen. Hvilken rolle han beskyldes for at have haft, ønsker politiet ikke at udtale sig om.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip