33 elever og to lærere fra Kolding er strandet i New York

Elo Christoffersen

|

29/10/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

33 elever og to lærere fra HG Kolding må vente på at komme hjem til Danmark. På grund af orkanen Sandy, der netop nu raser i New York i USA, kan de ikke komme hjem med et fly.

Mette Winther Hauge, uddannelseschef på HG Kolding, er i tæt kontakt med lærerne i New York samt rejsebureauet Jysk Rejser, der har arrangeret rejsen for HG-klassen.

- Elever og lærere kan blive boende på deres hotel, indtil de kan komme hjem, fortæller Mette Winther Hauge.

De bor dog ikke i evakueringszonen.

Flyet, der skulle have fløjet dem til Danmark i aften dansk tid er annulleret, og man forventer, at de kan komme med et fly hjem i løbet af onsdag.