Lige nu læser andre
Der er forskel på, hvad vi siger, der gør os glade eller lykkelige, og hvad vi i virkeligheden bliver glade af. Det viser et britisk studie foretaget af Sussex Universitet samt London School of Economics.
Forskerne bag undersøgelsen har lavet en app, “Mappiness”, som de har indsamlet data blandt 20.000 mennesker fra. Testpersonerne blev jævnligt mindet om at svare på, hvordan de havde det i det øjeblik, de fik beskeden.
– Mappiness er interessant, fordi det spørger folk i øjeblikket, før det kan nå at se lyst på tingene igen. Fx er det normalt at høre folk sige, at de kan lide deres arbejde, men Mappiness-dataene viser, at folk er mere glade, når de laver alt andet end lige dét, siger Dr. MacKerron, som har lavet appen, der er brugt til studiet, ifølge det britiske medie The Telegraph.
Forskerne har analyseret over en million svar fra testpersonerne, og her er det måske forudsigeligt, at sex topper listen over de ting, der gør folk allermest glade.
Læs også
Interessant er det dog, at testpersonerne svarede, at de i højere grad bliver glade af at gå i teatret, dyrke sport eller lave havearbejde, end at passe deres børn eller dyr.
Nogle af de ting, folk hader allermest, er, at pendle, sidde i møde eller stå i kø. Listerne over de ting, der gør folk henholdvis mest og mindst glade ser således ud:
Dette gør folk mest glade:
	1) At være intim, at have sex
	2) At gå i teater, danse eller gå til koncert
	3) At tage til en udstilling, på museum eller på biblioteket
	4) At dyrke sport, løbe, motionere
	5) At lave havearbejde, være i kolonihave
	6) At synge eller optræde
	7) At tale, snakke, socialisere sig
	8) At se på fugle, være ude i naturen
	9) At gå eller vandre
	10) At jage eller fiske
	11) At drikke alkohol
	12) At dyrke hobbyer, kunst eller håndværk
	13) At meditere eller foretage religiøse aktiviteter
	14) At være til kamp eller sportsarrangementer
	15) At passe børne, lege med dem
	16) At passe dyr, lege med dem
	17) At lytte til musik
	18) At spille spil eller lægge puslespil
	19) At shoppe, løbe ærinder
	20) At spille (lotto) eller væde
	21) At se TV eller film
	22) At spille på telefonen eller computeren
	23) At spise eller snacke
	24) At lave mad
	25) At drikke te eller kaffe
	26) At læse
	27) At lytte til podcasts eller tale
	28) At vaske, tage tøj på eller pleje sig selv
	29) At sove, hvile sig, tage en lur
	30) At ryge
	31) At surfe på internettet
	32) At sms’e, emaile, være på de sociale medier
	33) At lave husarbejde, pligter eller gør-det-selv-projekter
Dette gør folk mindst glade:
	1) At pendle
	2) At være i møde, til seminar eller have time
	3) Administrere, budgettere eller organisere.
	4) At vente, stå i kø
	5) At pleje eller hjælpe voksne
	6) At arbejde eller studere
	7) At være syg
Læs også: "Jeg er dét lykkelige skilsmissebarn, alle siger ikke findes"
Læs også: 10 ting du skal give slip på for at være lykkelig
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:
 
			