35 beboere evakueret ved kælderbrand i Vejle

Elo Christoffersen

12 år siden

|

07/01/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

35 beboere måtte i nat evakueres, da der udbrød brand i kælderen under en etageejendom på Løget Høj i Vejle.

- Vi fik folk ud i to opgange, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til dagens.dk.

Branden blev opdaget kort efter midnat og politiet var først på stedet, der vurderede situationen til, at det var nødvendigt at evakuere beboerne i to opgange. Vejle Brandvæsen kom til stedet og efter en times tid var branden slukket og der var luftet ud i bygningen.

En politibetjent måtte en tur på sygehuset til tjek for røgforgiftning, men var her til morgen igen udskrevet.

To kælderrum udbrændte ved nattens brand. Sydøstjyllands Politi mener, at branden var påsat. Det skal undersøges nærmere i dag. 

Ads by MGDK