37-årig kvinde voldtaget i lejlighed på Vesterbro

Ann Katrine Warren

|

14/11/2012

Dagens topnyheder

 

En 37-årig kvinde anmeldte i morges, at hun var blevet voldtaget i en lejlighed på Hedebygade på Vesterbro. Derfor efterlyser Københavns Politi den formentlig udenlandske gerningsmand.

Kvinden anmeldte voldtægten klokken 07.19, hvor hun var stukket af fra lejligheden og havde søgt tilflugt på en nærliggende café. Hun forklarer også, at hun er blevet slået af gerningsmanden.

Københavns Politi vil ikke frigive flere oplysninger i sagen, men beder om hjælp til at identificere gerningsmanden.

Han beskrives som udlænding og muligvis tuneser, mørk i huden og mellem 25 og 30 år gammel. Manden er cirka 160 til 165 centimeter høj og har kort sort hår. På venstre underarm har han en tatovering, hvor der på muligt fransk står "ingen venner" eller "uden venner." Han var iført mørkt tøj og mørke sko.

Vidner, der har oplysninger om gerningsmandens identitet eller opholdssted eller oplysninger i øvrigt, kan henvende sig til Station City efterforskningssektionen på telefon 3521-4150.