39-årige Nicki Pedersen drømmer stadig om VM

Skrevet af admin

11/02/2016

Mest læste i dag

39 år er ingen alder. Nicki Pedersen føler sig i så god form, at den tredobbelte verdensmester melder ud, at han i 2016 vil være stærkere end nogensinde.

- Min pause efter sæsonen var vigtig. Jeg var tvunget til at holde mig fra træning i en periode og bygge kroppen op fra grunden.

- Jeg satte i gang igen i december og har fået energi, og jeg vil virkelig præstere til sommer. Jeg kommer til at være stærkere end nogensinde, siger Nicki Pedersen til vn.se.

Den rutinerede dansker vandt VM i 2003, 2007 og 2008.

I 2015 sluttede han på tredjepladsen i VM-serien.

Grandprix-serien starter 30. april i Slovenien, og danskeren kører første løb for sin svenske klub Lejonen 3. maj.

/ritzau/