Det er formentlig lige af den 40-årige Mette Bønnelykke Herholdt, som politiet i aftes fandt på en adresse i Dannemare på Lolland. Liget af en person lå i et udrangeret køleskab, og selv om liget er endnu ikke identificeret, formoder politiet, at der er tale om den 40-årige kvinde. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Liget vil senere i dag blive obduceret.
Mette Bønnelykke Herholdt blev efterlyst af politiet den 17. december sidste år. Men hun er med sikkerhed senest set i december 2010 i Vesterborg på det nordvestlige Lolland.
Kvindens 44-årig tidligere samlever blev i aftes anholdt og sigtet for have dræbt Mette Bønnelykke Herholdt i december 2010. Den anholdte nægter sig skyldig i drab, men han erkender at have bortskaffet liget, efter hun i december 2010 led en naturlig død.
Den 44-årige vil i dag klokken 9.30 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing F.