Politiet fik lørdag en anmeldelse fra en 37-årig kvinde, der forklarede, at hun nogle timer forinden var blevet voldtaget i Algade i Nykøbing Sjælland.
Kvinden fortalte, at det var en 45-årig bekendt, som havde voldtaget hende, og manden blev anholdt senere samme dag. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 45-årige blev løsladt efter endt afhøring, men er stadig sigtet for voldtægten.